Hvad er en rekonstruktion?

Reglerne om rekonstruktion findes i konkurslovens afsnit I A. Ifølge disse regler kan en insolvent skyldner, hvad enten dette er en juridisk eller en fysisk person, tages under rekonstruktionsbehandling, når dette begæres af enten skyldneren selv eller én af dennes kreditorer. Det er en betingelse for, at en skyldner kan tages under rekonstruktionsbehandling, at skyldneren er insolvent, og at rekvirenten har en væsentlig individuel interesse i, at der indledes rekonstruktion.

Formålet med en rekonstruktion er at sikre et nyt grundlag for at kunne fortsætte skyldneres aktivitet, hvilket kan ske enten i skyldneres (tvangsakkord) eller et nyt regi (virksomhedsoverdragelse).

Hvad sker der under en rekonstruktion?

 

Rekonstruktionsbegæringen skal indeholde forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand.

Er begæringen indgivet af skyldneren selv, kan skifteretten straks indlede behandling af begæringen.

Er begæringen derimod indgivet af en af skyldnerens kreditorer, og har skyldneren ikke tiltrådt begæringen, indkalder skifteretten skyldneren til møde i skifteretten.

Tiltræder skyldneren ikke rekonstruktionsbegæringen afhænger den videre rekonstruktionsbehandling af, om der er tale om et kapitalselskab eller ej. Er skyldneren et kapitalselskab, kan der indledes rekonstruktionsbehandling ved, at rekonstruktøren straks overtager ledelsen af selskabet. I denne situation kræves det, at rekvirenten stiller sikkerhed for de omkostninger, der er til rekonstruktør og tillidsmand. Sikkerhedsstillelsen antages at have samme størrelse som ved konkursbehandling, hvilket ifølge skifterettens praksis normalt er kr. 30.000. Er der stiftet virksomhedspant, skal der dog normalt kun stilles sikkerhed for kr. 15.000.

Er der derimod tale om en personlig skyldner, og samtykker denne ikke til behandling af rekonstruktionsbegæringen senest på mødet i skifteretten, betragtes rekonstruktionsbegæringen som en konkursbegæring.

En rekonstruktion skal enten føre til en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Når skifteretten først har indledt rekonstruktionsbehandling, kan begæringen om rekonstruktion ikke tilbagekaldes. Fører rekonstruktionen ikke til enten tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse, vil skyldneren blive taget under konkursbehandling.

 

Meddelelse om rekonstruktionsbehandling til kreditorerne

Både virksomhedspant og fordringspant fastfryses på klokkeslættet for indledning af rekonstruktionsbehandling, og derfor skal disse panthavere straks have meddelelse om, at rekonstruktionsbehandlingen er påbegyndt.

Dernæst skal alle andre kendte kreditorer have meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen. Denne meddelelse skal gives indenfor én uge efter rekonstruktionsbehandlingens påbegyndelse.

Fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens påbegyndelse afholdes det første ordinære skifteretsmøde. På dette møde behandles forslag til rekonstruktionsplan. Rekonstruktøren og tillidsmanden kan anmode skifteretten om at udsætte drøftelsen af rekonstruktionsplanen i op til yderligere fire uger, hvis særlige grunde taler for det.

Senest en uge før skifteretsmødet skal forslag til rekonstruktionsplan være fremsendt til skifteretten og til kreditorerne.

På mødet i skifteretten har kreditorerne mulighed for at stille spørgsmål til rekonstruktionsbehandlingen samt rekonstruktionsplanen og både skyldner, rekonstruktør og tillidsmand skal være til stede.

På 4-ugers-mødet vil rekonstruktionsplanen blive vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod, og dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede krav mod skyldneren.

Nedstemmes rekonstruktionsplanen, kan rekonstruktøren på mødet foretage ændringer i planen, der herefter foretages en positiv afstemning af. For at den nye rekonstruktionsplan kan anses for vedtaget, kræves det, at et flertal stemmer for, og at dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede krav mod skyldneren.

Lykkes det ikke at vedtage en rekonstruktionsplan på mødet, ophører rekonstruktionsbehandlingen, og skyldneren tages herefter under konkursbehandling.

Vedtages rekonstruktionsplanen, skal rekonstruktøren efterfølgende udarbejde en redegørelse for alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af eventuel drift af skyldnerens virksomhed og samtlige oplysninger om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til kreditorerne. Redegørelsen skal sendes til kreditorerne senest tre måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Ændrer forudsætningerne for rekonstruktionsplanen sig, skal rekonstruktøren straks give meddelelse til skrifteretten og til kreditorerne.

 

Virksomhedens fortsatte ledelse under rekonstruktionsbehandlingen

Udgangspunktet er, at det fortsat er skyldneren, som varetager virksomhedens drift under rekonstruktionen, men skyldneren kan dog ikke disponere frit. Betaling af gæld skal blandt andet ske efter konkursordenen, medmindre betaling er nødvendig for at afværge tab. Derudover skal visse dispositioner godkendes af rekonstruktøren. Disse dispositioner omfatter blandt andet salg af fast ejendom og værdifulde maskiner, nedlæggelse af en væsentlig del af virksomheden og større varekøb som falder uden for den daglige drift.

Har rekonstruktøren givet sit samtykke til en disposition, får medkontrahentens krav status som et massekrav efter konkurslovens § 94 i tilfælde af en efterfølgende konkurs.

Det er dog ikke altid, at skyldneren bevarer varetagelsen af virksomhedens drift. Hvis rekonstruktionsbehandlingen af et kapitalselskab er sket uden samtykke fra skyldneren, overtager rekonstruktøren som nævnt ovenfor ledelsen af selskabet.

Har skyldneren samtykket til rekonstruktionsbehandling, men medvirker denne ikke til rekonstruktionsplanens gennemførelse, eller er der på anden måde uenigheder, kan rekonstruktøren eller kreditorer, som repræsenterer 25 % af det kendte stemmeberettigede beløb, begære, at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden. Overtagelse af ledelsen kan dog kun ske, såfremt der er tale om et kapitalselskab.

Har rekonstruktøren overtaget ledelsen, skal denne registreres ved Erhvervsstyrelsen. Dette medfører, at de hidtidige medlemmer af ledelsen registres som fratrådte og tegningsreglerne ændres, så det fremover alene er rekonstruktøren, der kan tegne selskabet.

Rekonstruktøren kan træffe beslutning om valg af revisor, men øvrige beslutninger, som henhører under generalforsamlingen, kan rekonstruktøren ikke træffe uden, at generalforsamlingen har tiltrådt dem.

 

Rekonstruktørens og tillidsmandens opgaver

Rekonstruktøren har ansvaret for at udarbejde den foreløbige rekonstruktionsplan og sikre og tilrettelægge, at planen kan gennemføres. Derudover skal rekonstruktøren udarbejde det endelige rekonstruktionsforslag i form af enten en virksomhedsoverdragelse eller en akkord, som skal blive resultatet af rekonstruktionen og dermed skabe grundlaget for virksomhedens fremtidige drift.

Den regnskabskyndige tillidsmand er ofte en revisor. Som rekonstruktøren er tillidsmanden underlagt almindelige habilitetskrav, men derudover er tillidsmanden også underlagt en karantæneregel som medfører, at tillidsmanden ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionen og heller ikke vil være det to år efter rekonstruktionens afslutning.

Tillidsmandens opgaver består i at gennemgå og verificere skyldnerens eksisterende regnskabsmateriale og lave det nye regnskabsmateriale, som skal indgå i den foreløbige rekonstruktionsplan og det endelige rekonstruktionsforslag.

 

Rekonstruktionens virkning

Rekonstruktion er en universalforfølgning, og derfor er der fastsat omfattende forbud mod individualforfølgning. En kreditor kan ikke foretage arrest eller udlæg, udøve brugspanteret, udøve rådighedsberøvelse eller søge fyldestgørelse på grund af udlæg uden skyldnerens og rekonstruktørens samtykke.

Som tidligere nævnt fastfryses virksomhedspant og fordringspant fra klokkeslættet for rekonstruktionens indledning, men andre pantsatte aktiver kan dog stadig udskilles ifølge regelmæssig drift.

Skyldneren kan anmode skifteretten om at vurdere værdien af pantsatte aktiver. Dette medfører, at den del af fordringen, som ikke dækkes af den af skifteretten fastsatte værdi, betragtes som usikret og kan dermed gribes af for eksempel en tvangsakkord. Den fastsatte værdi anvendes også i forbindelse med skyldnerens pligt til at betale løbende ydelser af den reelt sikrede værdi.

Har skyldneren indgået gensidigt bebyrdende aftaler, kan disse videreføres under rekonstruktionsbehandlingen, såfremt rekonstruktøren udtrykkeligt samtykker hertil.

Med rekonstruktørens samtykke kan skyldneren endda videreføre en aftale, som skyldnerens medkontrahent inden for de sidste fire uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.

Videreføres en gensidigt bebyrdende aftale, vil medkontrahentens krav i tilfælde af en konkurs være et massekrav efter konkurslovens § 94.

Skyldneren er forpligtet på aftalens vilkår, når en gensidigt bebyrdende aftale videreføres. Skyldneren kan dog bringe en videreførelse af en gensidigt bebyrdende aftale til ophør med en måneds varsel med den konsekvens, at medkontrahentens resterende aftalemæssige opsigelseskrav efter udløbet af den lovbestemte måned ikke vil være omfattet af konkurslovens § 94, men derimod vil være et simpelt krav efter konkurslovens § 97 i tilfælde af konkurs.

Vælger skylderen ikke at videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, er aftalen misligholdt, og medkontrahenten kan dermed hæve aftalen, hvorefter der vil opstå et misligholdelseskrav. Et sådant krav vil i tilfælde af tvangsakkord eller konkurs få status som et simpelt krav efter konkurslovens § 97.

En anden virkning af rekonstruktionen er, at der kan føres omstødelsessag efter konkurslovens regler allerede under rekonstruktionsbehandlingen.

Forslag om at anlægge omstødelsessag kan anlægges af enhver stemmeberettiget fordringshaver.

Forslaget behandles på et møde og anses for vedtaget, medmindre et flertal stemmer i mod. I princippet behøver der dermed ikke at være nogen, der stemmer for forslaget, men da det er den eller de kreditorer, som har stemt for forslaget, der hæfter for sagsomkostningerne ved behandling af omstødelsessagen, er det nødvendigt, at mindst én stemmer for.

Den kreditor som omstødelsessagen vedrører, har ikke stemmeret på mødet.

Ønsker kreditorerne ikke selv at føre en omstødelsessag, kan kreditorerne vælge at sælge retten til at gøre et omstødelseskrav gældende.

 

Rekonstruktionsforslag

Senest seks måneder efter 4-ugers-mødet afholdes et nyt møde, hvor der skal stemmes om et rekonstruktionsforslag. Fristen for mødet kan udsættes i alt to gange af hver to måneder.

Rekonstruktøren skal senest 14 dage før mødet fremsende rekonstruktionsforslag, en oversigt over skyldnerens status og en redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden.

Medmindre et flertal af kreditorerne målt ud fra den samlede fordrings størrelse stemmer imod, vil rekonstruktionsforslaget blive vedtaget på mødet. Vedtages rekonstruktionsforslaget ikke, tages skyldneren under konkursbehandling.

Vedtages rekonstruktionsforslaget af kreditorerne, er det en yderligere betingelse, at skifteretten stadfæster dette. Skifteretten kan nægte at stadfæste rekonstruktionsforslaget, hvis det lider af grundlæggende fejl, såsom at forslaget ikke er i overensstemmelse med gældende regler.

Vedtages rekonstruktionsforslaget ophører rekonstruktionsbehandlingen.

 

Rekonstruktionsbehandlingens ophør

En rekonstruktion skal som anført enten føre til en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Indeholder rekonstruktionsforslaget en bestemmelse om tvangsakkord, vil skyldneren være ude af det insolvensretlige system ved rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Indeholder rekonstruktionsforslaget derimod en bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, medfører rekonstruktionsbehandlingens ophør i stedet, at skyldneren tages under konkursbehandling, medmindre der samtidig eller efterfølgende fremlægges et rekonstruktionsforslag om en tvangsakkord.

Ud over vedtagelse af et rekonstruktionsforslag er der også andre årsager, som kan medføre, at rekonstruktionen ophører. Det fremgår af konkursloven, at rekonstruktionen ophører, hvis skyldneren er solvent, hvis skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer kreditorernes ret i fare, hvis skyldneren begærer det, eller hvis rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. Derudover ophører rekonstruktionsbehandlingen også i tilfælde af manglende udarbejdelse af rekonstruktionsplan eller rekonstruktionsforslag, skyldnerens udeblivelse fra møder til behandling af rekonstruktionsplan eller rekonstruktionsforslag, manglende vedtagelse af rekonstruktionsplan eller rekonstruktionsforslaget.

Er skyldneren solvent afsluttes rekonstruktionen uden yderligere retsvirkninger.

Ophører rekonstruktionen derimod af en af de andre årsager, tages skyldneren straks under konkursbehandling.

 

Rekonstruktionsforløbet

Beslutning og begæring om rekonstruktion

Beslutningen om rekonstruktion kan træffes af skyldneren selv eller én af dennes kreditorer. I kapitalselskaber skal beslutningen om rekonstruktion træffes af det øverste ledelsesorgan.

Når beslutningen om rekonstruktion er truffet, skal der indleveres en rekonstruktionsbegæring.

Begæringen skal indleveres til skifteretten på det sted, hvor virksomheden udøves, eller hvor den personlige skyldner har sit hjemting, jf. konkurslovens § 3.

Rekonstruktionsbegæringen skal angive, hvem virksomheden foreslår som rekonstruktør samt tillidsmand og være underskrevet af de tegningsberettigede. Til begæringen skal være vedlagt en villigheds- og habilitetserklæring fra både rekonstruktøren og tillidsmanden, jf. konkurslovens § 11, men tillidsmanden skal derudover også aflægge karantæneerklæring. Derudover skal der vedlægges kr. 750 til betaling af retsafgift.

Orientering af kreditorer

Straks efter beskikkelsen skal rekonstruktøren meddele virksomheds- og fordringspanthavere om rekonstruktionsbehandlingen, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 3.

Derudover skal rekonstruktøren, inden der er gået én uge fra rekonstruktionens indledning, underrette de øvrige kreditorer, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 1.

Meddelelsen skal vedlægges seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Meddelelsen skal indeholde oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder, oplysninger om skyldnerens regnskabsføring, en redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen samt oplysninger om tidspunktet for 4-ugers-mødet med fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 2.

Såfremt forudsætningerne for rekonstruktionen ændrer sig væsentligt, skal rekonstruktøren straks give kreditorerne og skifteretten meddelelse herom, jf. konkurslovens § 11 f, stk. 2.

 

Rekonstruktørens opgaver

Rekonstruktøren skal kontrollere ledelsens dispositioner samt sikre, at der arbejdes med at opfylde rekonstruktionens formål, og at rekonstruktionsplanen gennemføres. Derudover skal rekonstruktøren sikre, at ingen kreditorer forfordeles. På den baggrund udarbejdes der normalt en instruks, som redegør for de ekspeditioner virksomheden skal foretage, samt hvilke dispositioner virksomheden ikke må foretage uden rekonstruktørens samtykke.

Rekonstruktøren holder også øje med, at bogholderiet bringes ajour, og at der løbende bogføres, så det er muligt at aflægge regnskaber for driften. Stiftes der gæld under rekonstruktionen med rekonstruktørens samtykke, skal dette inklusiv moms og indeholdte A-skatter betales til forfaldstid.

 

Rekonstruktionsplan

Senest en uge før 4-ugers-mødet med kreditorerne skal rekonstruktøren sende udkast til rekonstruktionsplan. Rekonstruktionsplanen skal indeholde 1) en begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat og en vurdering af, om der er væsentlige forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af denne rekonstruktion, 2) så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse af afvigelser som følge af senere indtrufne ændringer, 3) oplysning om hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport og 4) en redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen, jf. § konkurslovens 11 c.

Rekonstruktionsplanen skal være tiltrådt af både skyldneren, tillidsmanden og rekonstruktøren. Rekonstruktionsplanen vil blive vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod og dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede krav mod skyldneren.

 

Redegørelse

Inden tre måneder efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen skal rekonstruktøren sende en redegørelse til skifteretten og samtlige kendte kreditorer. Redegørelsen skal indeholde information om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsat drift af skyldnerens virksomhed og oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 f, stk. 1.

 

Rekonstruktionsforslag

Efter skifteretsmødet har rekonstruktøren og tillidsmanden seks måneder til at udarbejde et rekonstruktionsforslag, inden der skal holdes møde med kreditorerne om vedtagelse af forslaget.

14 dage inden mødet skal rekonstruktionsforslaget sendes til skifteretten og til samtlige kreditorer.

Udover rekonstruktionsforslaget skal der sendes en oversigt over skyldnerens status og en redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden, jf. konkurslovens § 13 b.

Indeholder forslaget en bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal det udsendte materiale yderligere indeholde oplysninger om overdragelsessummen, erhververen og hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler, der omfattes af overdragelsen.

Rekonstruktionsforslaget og statusoversigten skal være tiltrådt af skyldneren, jf. konkurslovens § 13 b, stk. 2.

Rekonstruktionsforslaget vedtages på mødet, medmindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod, jf. konkurslovens § 13 d.

Det vedtagne rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det vedtages af skifteretten, jf. konkurslovens § 13 e.

 

Orientering af kreditorer

Straks efter beskikkelsen skal rekonstruktøren meddele virksomheds- og fordringspanthavere om rekonstruktionsbehandlingen, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 3.

Derudover skal rekonstruktøren, inden der er gået én uge fra rekonstruktionens indledning, underrette de øvrige kreditorer, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 1.

Meddelelsen skal vedlægges seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Meddelelsen skal indeholde oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder, oplysninger om skyldnerens regnskabsføring, en redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen samt oplysninger om tidspunktet for 4-ugers-mødet med fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 2.

Såfremt forudsætningerne for rekonstruktionen ændrer sig væsentligt, skal rekonstruktøren straks give kreditorerne og skifteretten meddelelse herom, jf. konkurslovens § 11 f, stk. 2.

 

Rekonstruktørens opgaver

Rekonstruktøren skal kontrollere ledelsens dispositioner samt sikre, at der arbejdes med at opfylde rekonstruktionens formål, og at rekonstruktionsplanen gennemføres. Derudover skal rekonstruktøren sikre, at ingen kreditorer forfordeles. På den baggrund udarbejdes der normalt en instruks, som redegør for de ekspeditioner virksomheden skal foretage, samt hvilke dispositioner virksomheden ikke må foretage uden rekonstruktørens samtykke.

Rekonstruktøren holder også øje med, at bogholderiet bringes ajour, og at der løbende bogføres, så det er muligt at aflægge regnskaber for driften. Stiftes der gæld under rekonstruktionen med rekonstruktørens samtykke, skal dette inklusiv moms og indeholdte A-skatter betales til forfaldstid.

 

Rekonstruktionsplan

Senest en uge før 4-ugers-mødet med kreditorerne skal rekonstruktøren sende udkast til rekonstruktionsplan. Rekonstruktionsplanen skal indeholde 1) en begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat og en vurdering af, om der er væsentlige forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af denne rekonstruktion, 2) så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse af afvigelser som følge af senere indtrufne ændringer, 3) oplysning om hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport og 4) en redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen, jf. § konkurslovens 11 c.

Rekonstruktionsplanen skal være tiltrådt af både skyldneren, tillidsmanden og rekonstruktøren. Rekonstruktionsplanen vil blive vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod og dette flertal udgør mindst 25 % af det samlede krav mod skyldneren.

 

Redegørelse

Inden tre måneder efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen skal rekonstruktøren sende en redegørelse til skifteretten og samtlige kendte kreditorer. Redegørelsen skal indeholde information om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsat drift af skyldnerens virksomhed og oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 f, stk. 1.

 

Rekonstruktionsforslag

Efter skifteretsmødet har rekonstruktøren og tillidsmanden seks måneder til at udarbejde et rekonstruktionsforslag, inden der skal holdes møde med kreditorerne om vedtagelse af forslaget.

14 dage inden mødet skal rekonstruktionsforslaget sendes til skifteretten og til samtlige kreditorer.

Udover rekonstruktionsforslaget skal der sendes en oversigt over skyldnerens status og en redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden, jf. konkurslovens § 13 b.

Indeholder forslaget en bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal det udsendte materiale yderligere indeholde oplysninger om overdragelsessummen, erhververen og hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler, der omfattes af overdragelsen.

Rekonstruktionsforslaget og statusoversigten skal være tiltrådt af skyldneren, jf. konkurslovens § 13 b, stk. 2.

Rekonstruktionsforslaget vedtages på mødet, medmindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod, jf. konkurslovens § 13 d.

Det vedtagne rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det vedtages af skifteretten, jf. konkurslovens § 13 e.

Læs mere om konkurs her

Tilbage