Bobehandling under en rekonstruktionsbehandling

Hvad er en
rekonstruktions­behandling?

south

 

Hvad er en rekonstruktionsbehandling?

Ved en rekonstruktionsbehandling, skal en udpeget rekonstruktør følge en fast plan for at gennemføre behandlingen.

Reglerne om rekonstruktionsbehandling findes i konkursloven.

Hvad sker der under en rekonstruktionsbehandling?

Rekonstruktøren foretager sammen med ledelsen eller personen under rekonstruktionsbehandling en vurdering af, om virksomheden isoleret set kan betragtes som levedygtig. 

Rekonstruktøren har ansvar for at udarbejde en rekonstruktionsplan og sikre, at planen tilrettelægges og gennemføres. Hvis virksomheden vurderes at være levedygtig, udarbejder rekonstruktøren et rekonstruktionsforslag vedrørende den rekonstruktion, som foreslås gennemført for personen eller virksomheden. Forslaget kan være eksempelvis en virksomhedsoverdragelse eller en akkord af virksomhedens gæld.

I den periode hvor en person og virksomhed er under rekonstruktion, skal rekonstruktøren godkende væsentlige dispositioner, som personen eller virksomheden foretager, håndtere de aftaler, som person eller virksomhed har indgået, og sikre at der arbejdes på at opfylde rekonstruktionens formål.

Rekonstruktøren skal også sikre, at der ikke er nogle kreditorer, som bliver begunstiget frem for andre kreditorer. Rekonstruktøren skal inden for tre måneder fra rekonstruktionens indledning orientere kreditorer og skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen. 

Har du brug for hjælp? Kontakt en insolvensadvokat for at komme sikkert gennem en rekonstruktionsbehandling.

Hvor lang tid tager rekonstruktionsbehandlingen?

Det er svært at sige præcist, hvor lang tid en rekonstruktionsbehandling tager. Når det er sagt, er det i alles interesse at gennemføre behandling så effektivt og hurtigt som muligt, så du, virksomhedens ledelse og kreditorer kan få afklaring på, hvor de står. 

En rekonstruktionsbehandling forløber efter loven og må maksimalt vare 11 måneder. Forløbet ser sådan ud:  

  1. Rekonstruktionsbehandlingen indledes straks efter skifterettens modtagelse af begæringen. 
  2. Planmøde: Maksimalt fire uger efter behandlingens indledning.
  3. Forslagsmøde: Senest 6 måneder efter indledningen af rekonstruktion skal rekonstruktøren afholde et møde med kreditorer, hvor der skal stemmes om et rekonstruktionsforslag. 
  4. Fristen for forslagsmødet (punkt 3) kan udsættes to gange to måneder, i alt fire måneder. Såfremt der ikke stemmes for rekonstruktionsforslaget, tages personen eller virksomheden under konkursbehandling. 

Husk: En velforberedt rekonstruktionsbehandling, der har majoriteten af kreditorerne bag sig, kan i de allerbedste tilfælde gennemføres på cirka 20 dage.

Vær opmærksom på, at rekonstruktionsbehandlingen kan ophøre tidligere, hvis vedtagelse af en rekonstruktion skønnes udsigtsløs. 

Har du spørgsmål? Vi er klar til at hjælpe

En rekonstruktionsbehandling er en kompleks og krævende proces, som stiller krav til alle involverede. Vi forstår derfor godt, hvis du har spørgsmål. Hos Danske Insolvensadvokater er vi mere end 300 specialiserede advokater, som kan svare på dine spørgsmål og hjælpe dig sikkert gennem en rekonstruktionsbehandling. 

Få hjælp af en insolvensadvokat

 

keyboard_arrow_up