Hvad er en konkurs?

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II. Er en virksomhed eller en person insolvent, kan den pågældende selv eller dennes kreditorer begære, at den pågældende tages under konkursbehandling, hvorefter der af skifteretten træffes afgørelse om konkursdekret. Som under rekonstruktion er det en betingelse for, at en skyldner kan tages under konkursbehandling, at skyldneren er insolvent, og at rekvirenten har en væsentlig individuel interesse heri.

Formålet med en konkurs er en afvikling af skyldneres aktiver/virksomhed og en ligelig fordeling af værdien heraf til kreditorerne.

Hvad sker der under en konkursbehandling?

Inden konkurs indtræder, vil det som regel være undersøgt, hvilke muligheder der er for en genopretning af økonomien, og man vil i den forbindelse have fundet, at disse muligheder er udtømte.

Ved konkursbehandling realiseres skyldneres aktiver, og der foretages et opgør med alle kreditorer, dog således at en personlig skyldner efter konkursen vedbliver at hæfte for den del af gælden til kreditorerne, der ikke er blevet dækket i forbindelse med konkursbehandlingen. Personlige skyldnere har dog mulighed for at ansøge om gældssanering, inden konkursboet afsluttes.

 

Konkursens virkninger

Den insolvente skyldner vil fra konkursdekretets afsigelse miste rådigheden over sit bo som en umiddelbar virkning af konkursen. Virksomheden eller personen mister dermed retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

Urådigheden har dog ikke virkning for enhver før udløbet af det døgn, hvori bekendtgørelse i Statstidende er sket. En tredjemand som hverken kendte eller burde kende til konkursen kan dermed støtte ret på en aftale indgået med skyldneren frem til dette tidspunkt.

Formålet med konkurs er at skaffe den insolvente skyldners kreditorer den bedst mulige dækning af deres krav gennem et princip om lighed, som kommer til udtryk i konkursordenen. Konkursen medfører dermed også en begrænsning af mulighederne for individualforfølgning mod skyldneren, da udlæg og arrest ikke kan foretages i konkursformuen.

 

Bobehandling – kurator og kreditorudvalg

Til behandling af boet udpeger skifteretten straks efter konkursdekretets afsigelse én eller flere kuratorer. Normalt udpeges kun én kurator, men ved store og/eller komplicerede boer, kan der udpeges flere. Ved udpegningen finder der ingen afstemning sted blandt kreditorerne, men ofte vil konkursrekvirenten i konkursbegæringen komme med forslag til, hvem denne ønsker udpeget som kurator.

Kurators vigtigste opgave er at varetage boets interesser og sikre den størst mulige dividende til kreditorerne gennem den bedst mulige realisering af konkursboets aktiver.

Såfremt en kreditor ikke er tilfreds med valget af kurator eller ønsker nedlagt et kreditorudvalg, kan denne inden for en frist på tre uger fra bekendtgørelsen af konkursen i Statstidende begære, at der i skifteretten afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg.

Et kreditorudvalg er et organ, som har til formål enten at yde branchekyndig bistand til kurator, eller føre en vis kontrol med kurator. Kurator har pligt til forud for gennemførelsen af særlig vigtige dispositioner at underrette kreditorudvalget herom, medmindre dispositionerne ikke kan udsættes, uden at dette vil medføre skade for boet. Derudover kan kreditorudvalget begære oplysninger om konkursboets forhold afgivet af kurator, og ethvert medlem af udvalget kan kræve, at skifteretten indkalder til skiftesamling til behandling af nærmere angivne anliggender.

Kreditorudvalget kan bestå af højest tre medlemmer og besættes som udgangspunkt af branchekyndige eller kreditorgrupper, som ønsker at være repræsenteret for at få adgang til og indsigt i detaljerede oplysninger vedrørende boets forhold. I den situation at der foreligger uenighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, afgør skifteretten, hvordan valg hertil skal finde sted.

 

Konkursmassen

Udgangspunktet er, at konkursmassen består af skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder denne. Der findes dog visse undtagelser hertil.

En af disse undtagelser er, at en personlig skyldners indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, ikke er en del af konkursmassen. Dette bunder blandt andet i, at man ønsker at opmuntre den personlige skyldner til at komme i beskæftigelse igen. Til trods for en verserende konkurs kan konkursboets kreditorer dog fortsat uden om boet søge fyldestgørelse i skyldnerens formue, som er opbygget efter konkursdekretets afsigelse.

En yderligere undtagelse til udgangspunktet vedrører arv. Som udgangspunkt indgår arv, som tilfalder skyldneren, i konkursmassen, medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller konkursboet afstår fra arven. En gyldig testamentarisk bestemmelse om båndlæggelse skal konkursboet dermed respektere.

Af konkursloven fremgår det også, at aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg, ikke indgår i konkursmassen. Som eksempel på dette kan nævnes trangsbeneficiet, hvorefter der ikke kan gøres udlæg i aktiver, som er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand.

Da konkursmassen består af skyldnerens samlede formue, omfatter dette også aktiver, som måtte være pantsatte. Når et pantsat aktiv sælges, er det op til kurator at indgå nærmere aftaler herom med panthaverne og sikre, at provenuet fordeles til panthaverne i prioritetsordenen.

 

Udlodning til kreditorer

Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretet havde krav mod skyldneren.

Når konkursmassen ved boets afslutning udloddes til kreditorerne, sker dette i overensstemmelse med konkursordenen, som er fastlagt i konkurslovens §§ 93-98.

De første krav, som skal dækkes, kaldes massekrav (§ 93) og består af de omkostninger, som opstår under konkursens indtræden, boets behandling og gæld, der pådrages boet under boets behandling. Disse krav honoreres først, da resultatet i modsat fald ville være, at ingen ville påtage sig opgaver for et bo eller indgå aftaler med et bo.

Næst i konkursordenen er rekonstruktionskravene (§ 94), som omfatter 1) gæld som skyldneren har pådraget sig efter samtykke med en rekonstruktør, 2) rimelige omkostninger, som er opstået ved et forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde, og 3) rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af selskabet.

Dernæst kommer de privilegerede medarbejderkrav (§ 95). Disse består af lønkrav, erstatning eller godtgørelse for afbrydelse af arbejdsforholdet og krav på feriegodtgørelse. Et selskabs øverste ledelse er ikke omfattet af lønmodtagerprivilegiet i § 95, men er derimod simple krav omfattet af § 97.

Flere af disse medarbejderkrav har den tidsmæssige begrænsning, at de skal være forfaldet senere end 6 måneder før fristdagen i konkursboet. Er den tidsmæssige betingelse ikke opfyldt, er kravet i stedet et simpelt krav, medmindre det kan godtgøres, at kravet har været forsøgt gennemført uden ugrundet ophold, men uden at medarbejderen har kunnet nå at foretage udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.

Vedrører medarbejderkravet skyldnerens nærtstående, kan medarbejderprivilegiet nægtes, såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet. En skyldners nærtstående kan eksempelvis være ægtefæller, slægtninge og andre der har stået skyldneren særligt nær, men det kan også være en person eller virksomhed som ejer en væsentlig del af selskabet.

Efter lønprivilegiet kommer leverandørprivilegiet (§ 96), hvorefter en leverandør forud for de simple krav kan få dækket krav på betaling af en række afgifter på varer, som er leveret til skyldneren.

Dernæst kommer de simple krav (§ 97). Herunder falder alle konkurskrav, som ikke udtrykkeligt er omfattet af de allerede omtalte bestemmelser, eller som er efterstillede krav.

De efterstillede krav (§ 98) består af krav på visse renter, krav på bøder og krav på gaveløfter, men disse krav er der kun yderst sjældent dividende til.

 

Boets afslutning

Ved boets afslutning udarbejdes et boregnskab sammen med et udkast til udlodning, som fremsendes til skifteretten. Herefter indkaldes kreditorerne til afsluttende skiftesamling til stadfæstelse af boregnskab og udlodning. Herefter løber der en ankefrist, og først når denne er udløbet, og ingen har anket, udbetales dividenden.

 

Gældssanering

En personlig skyldner kan indgive begæring om gældssanering, såfremt konkursboet vedrører 1) skyldneren, 2) skyldnerens ægtefælle eller samlever, såfremt skyldnerens gæld stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed eller 3) et selskab, hvis kapitalskyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del heraf, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.

Begæringen om gældssanering skal være indgivet inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling.

For at kunne få gældssanering er det en betingelse, at skyldneren kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Skyldneren skal med andre ord være kvalificeret insolvent.

Det er en betingelse, at skyldnerens indtægts- og udgiftsforhold er så afklarede, at der ikke er tvivl om, at gældssaneringen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens forhold.

Ved gældssanering i konkurs er det yderligere en betingelse, at skyldneren, dennes ægtefælle, samlever eller ledelsen i det selskab, der er omfattet af konkursbehandlingen, har haft orden i de regnskabsmæssige forhold, og at de har ledet virksomheden loyalt og forsvarligt.

 

Konkursforløbet

Indgivelse af konkursbegæring

En begæring om konkurs indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor denne har sit hjemting, jf. konkursloven § 3

Begæringen om konkurs kan indgives både af skyldneren selv eller af en af dennes kreditorer, jf. konkurslovens § 17.

 

Afsigelse af konkursdekret

Skifterettens afgørelse i forbindelse med konkursbegæringen må udsættes, hvis skyldneren er under rekonstruktionsbehandling. Er der indgivet både en begæring om rekonstruktion og en begæring om konkurs behandles begæringen om rekonstruktion først.

Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, som indeholder bestemmelse om tvangsakkord, vil en konkursbegæring bortfalde. Hvis en rekonstruktionsbehandling derimod ophører, kan der træffes afgørelse om konkursdekret, jf. konkurslovens § 24.

Kendelsen fra skifteretten vedrørende konkursbegæringen kan kæres til landsretten inden 14 dage, jf. konkurslovens § 248, stk. 2.

For at der kan afsiges konkursdekret, er det en betingelse, at den, som har begæret konkursen, stiller sikkerhed for boets behandling. Sikkerhedsstillelsen udgør normalt kr. 30.000. Skulle omkostningerne ved boets behandling overstige det indbetalte beløb, hæfter hverken den kreditor, som har indgivet begæringen, eller den, som har stillet sikkerhed derfor. Er begæringen om konkurs fremsat af skyldneren selv, og har skyldneren tilstrækkelige ubehæftede midler, kan disse anvendes til sikkerhedsstillelse.

Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant i skyldnerens ejendom, nedsættes sikkerhedsstillelsen til halvdelen. Det samme gælder, hvis der inden for to år før fristdagen er aflyst virksomhedspant, med mindre aflysningen fremtrådte som ordinær. Virksomhedspanthaver hæfter med kr. 50.000, men denne hæftelse er dog subsidiær i forhold til rekvirentens sikkerhedsstillelse, jf. konkurslovens § 27.

 

Bobehandling

For at skifteretten og kurator kan behandle boet, skal skyldneren meddele alle fornødne oplysninger jf. konkurslovens § 100 ff.

I forbindelse med behandling af en personlig skyldners bo kan skifteretten bestemme, at der skal foretages postspærring, hvis dette anses for at have betydning for boets behandling. Dette medfører, at al post/forsendelser udleveres til kurator, jf. konkurslovens § 104 a, 1. pkt.

Er der derimod tale om en juridisk person, skal posten altid udleveres til kurator, jf. konkurslovens § 104, 2. pkt.

 

Forsikringsdækning

Kurator har ansvaret for, at boets aktiver er tilstrækkeligt forsikret. Straks efter kurator er udpeget skal denne tegne kautionsforpligtelse eller på anden lignende måde sikre boet mod tab, jf. konkurslovens § 111, stk. 1. Det er skifteretten, der fastsætter sikkerhedens størrelse med udgangspunkt i boets bruttoaktiver, med nedslag for pantegæld i fast ejendom.

Derudover skal kurator have en ansvarsforsikring, som må anses for tilstrækkelig til at dække det tab, som kan opstå på grund af fejl eller forsømmelser ved bobehandlingen, jf. konkurslovens § 111, stk. 2.

 

Meddelelse om/bekendtgørelse af konkursen

Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Er skyldneren registreret ved Erhvervsstyrelsen, giver skifteretten også meddelelse hertil om konkursen, jf. konkurslovens § 109. Herefter kommer det til at fremgå af styrelsens informationssystemer, at skyldneren er under konkurs.

Straks efter konkursdekretet sender kurator en meddelelse til samtlige fordringshavere, virksomhedspanthavere og fordringspanthavere. I meddelelsen gives opfordring til enhver, der har et krav mod skyldneren om inden fire uger at anmelde dette krav over for kurator. Anmeldes kravet senere end fire uger, kan det forringe den pågældende kreditors retsstilling, for eksempel hvis kreditor har et krav over en genstand, som er i boets besiddelse, og som boet efter 4-ugers-fristen har disponeret over.

 

Kurators opgaver

De anmeldte fordringer og kendte sikrede krav føres i en gældbog af kurator. De anmeldte krav i konkursboet skal efterprøves af kurator, så det sikres, at kun reelle krav mod skyldneren vil få del i skyldnerens aktiver.

Kurator skal sørge for, at boets aktiver sikres og registreres, jf. konkurslovens § 110. Ofte vil kurator få aktiverne vurderet, men dette kan undlades, såfremt det skønnes, at dette er unødvendigt eller umuligt. Boets aktiver skal realiseres bedst muligt, og hvis det er nødvendigt afhændes ved tvangsauktion.

Kurator skal derudover undersøge om der foreligger omstødelige dispositioner.

Kurator skal endvidere tage stilling til, om boet vil indtræde i gensidigt bebyrdende kontrakter, som endnu ikke er opfyldt af skyldneren, jf. konkurslovens kapitel 7.

Angår kontrakten ansættelsesforhold, skal boet hurtigst muligt af egen drift træffe afgørelse om, hvorvidt de vil indtræde i ansættelsesaftalerne. Går der mere end to uger fra dekretets afsigelse, før konkursboet oplyser, at de ikke ønsker at indtræde, er løn fra dekretets afsigelse og frem til erklæringen om ikke-indtræden massekrav i konkursboet efter konkurslovens § 93. Gives erklæringen om ikke-indtræden før 2-ugers-fristen, er løn mellem dekretets afsigelse og erklæringen et privilegeret lønkrav efter konkurslovens § 95. Arbejder en medarbejder for boet, er lønkrav for dette arbejde et massekrav efter konkurslovens § 93, jf. konkurslovens § 63.

Ansatte som har privilegerede medarbejderkrav mod konkursboet efter konkurslovens § 95 kan opnå hel eller delvis dækning for disse krav gennem Lønmodtagernes Garantifond. Dækningsomfanget fra Lønmodtagernes Garantifond er dog begrænset til kr. 160.000 netto pr. medarbejder. Beløbet omfatter dog ikke feriegodtgørelse.

 

Kurators redegørelser

Kurator skal inden for tre uger efter konkursdekretets afsigelse sende en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne og til skifteretten, jf. konkurslovens § 125, stk. 1.

Når alle oplysninger er tilvejebragt og senest fire måneder efter konkursdekretet er afsagt, sender kurator en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne og til skifteretten. Redegørelsen skal indeholde følgende oplysninger, jf. konkurslovens § 125, stk. 2 og 3:

  • De vigtigste regnskabstal siden sidst udarbejdede regnskab med en forklaring på afvigelserne mellem dette og boets status.
  • Information om hvilke opgaver kurator har varetaget inklusiv den tid, der er brugt på udførelsen af de enkelte opgaver, og hvornår de er udført.
  • Oplysning om, hvorpå boet beror, og om muligt, hvornår det forventes afsluttet.
  • Kurators begrundede indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod nogen.

Statusoversigten skal samtidig sendes til skattemyndighederne, som indenfor tre måneder træffer afgørelse om eventuel skattepligt for konkursboet på dette grundlag, jf. konkursskattelovens § 15.

Herefter skal kurator hvert halve år sende en redegørelse for boets forhold til skifteretten og til de fordringshavere som forventes at kunne få dividende. Denne redegørelse skal indeholde følgende, jf. konkurslovens § 125, stk. 4:

  • Oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositioner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige.
  • Redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed.
  • Oplysning om hvilke opgaver kurator har varetaget siden den senest afgivne redegørelse, om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne er udført.
  • Oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet.
  • Oplysning om eventuel begæring om udbetaling af á conto salær til kurator.

Har kurator ikke kunnet fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til brug for en indstilling om konkurskarantæne i den første redegørelse udarbejdet efter konkurslovens § 125, stk. 2, skal en sådan indstilling senest indgå i forbindelse med den første af de halvårlige redegørelser, jf. konkurslovens § 125, stk. 3.

 

Boregnskab

Når alle boets aktiver er realiseret, alle anmeldte krav er prøvet og eventuelle tvister er afklaret, udarbejder kurator et boregnskab som afslutning på konkursboet. Udkastet sendes til skifteretten sammen med en salærindstilling for det udførte arbejde.

Herefter indkaldes samtlige fordringshavere til skiftesamling i skifteretten til behandling af boregnskabsudkastet. Indkaldelsen sker ved indrykning af annonce i Statstidende mindst to uger før skiftesamlingen.

På skiftesamlingen har fordringshaverne og skyldneren mulighed for at udtale sig om udkastet, og med mindre der foreligger fejl eller mangler ved udkastet, som nødvendiggør en omgørelse, stadfæstes boregnskabet af skifteretten.

 

Udlodning af dividende

Efter udløb af en ankefrist på fire uger fra stadfæstelse af boregnskabet udbetales dividende, medmindre stadfæstelsen i mellemtiden er blevet anket, jf. konkurslovens kapitel 18.

Kurator skal sikre sig identitetsoplysninger på konkursboets fordringshavere, herunder CPR-nr. eller CVR-nr./SE-nr., da oplysningerne skal indberettes til SKAT sammen med oplysning om udloddet dividende og størrelsen heraf.

Modtager kurator ikke de krævede identitetsoplysninger, skal en anmeldt fordring enten afvises eller udlodningen tilbageholdes, indtil de krævede oplysninger er modtaget, jf. skattekontrolloven § 7 g.

 

Tilbage